VisitFyn

Enebærodde - Havørred Fyn Hotspot nr. 1

Enebærodde er en fantastisk fiskeplads det meste af året. Her er meget varierende fiskemuligheder alt efter hvor du er på odden, så prøv fluefiskeri, nattefiskeri eller vadefiskeri - det er en fiskers paradis!

Gratis
Venner, Min partner, Mig selv
Billede af kyststrækning set fra oven Enebærodde Drone
Lystfiskeri
Foto: VisitFyn

Enebærodde, også kaldet “Odden”, er en naturskøn halvø, der adskiller Odense Fjord fra Kattegat. Der er kun adgang til området til fods eller på cykel, og parkering findes ved Hasmark Strand og Halshusene.

Fra Hasmark Strand strækker fiskekysten sig cirka 7 kilometer mod Enebærodde Fyr. Langs nordsiden er der gode muligheder for fluefiskeri, og ved højvande trækker havørrederne helt ind i det inderste tangbælte tæt på land. Her kan der fanges havørred, men også multer, hornfisk og fladfisk forekommer.

Forår og efterår fiskes der typisk på nordsiden, få hundrede meter fra parkeringspladsen ved “De Dovnes Plads”, hvorefter fiskeriet fortsætter ud ad odden. Om sommeren samler fiskeriet sig især omkring den sidste kilometer ved fyret, hvor vandet er dybt og strømmen god. Området er kendt som en af Fyns bedste pladser til natfiskeri, især i sommermånederne, og her er der også mulighed for at fange makrel.

Find vej

Enebærodde

5450 Otterup

Loading map...

Sidst opdateret af::VisitFynvisitfyn@destinationfyn.dk

Relaterede produkter