VisitFyn

Fyns bedste legepladser

Trænger børnene til at blive luftet? Så begiv jer afsted til fynboernes favorit-legepladser. De findes i alle udgaver - i den grønne skov, som en del af de fynske havnemiljøer eller i bymidterne som børnenes eventyrlige helle.

Runde legepladser set fra oven i en skov i efteråret med gyldne blade på træerne
Foto: 24Copenhagen
En stor græsplæne har tre steder store pletter af grus. På grus-pletterne er forskellige legepladser af træ stillet op. Rundt om og på legepladserne er der massere af børn og voksne.
Foto: VisitFyn

Assens: Legepladsen i skovanlægget

Midt i det naturskønne skovanlæg i Assens by finder I en legeplads, der med sin idylliske placering ved skov og sø lægger op til både leg og picnic. 

Skovanlæggets historie går helt tilbage til 1827. Stedet har dermed gennem generationer været et hyggeligt samlingspunkt for børnefamilier.

Adresse: Skovvej 5, 5610 Assens

Læs mereLæs mere "Assens: Legepladsen i skovanlægget"
På en græsplæne ved siden af en lille sti er en legeplads lavet af træ. I højre side står en barnevogn med fire børn og en kvinde ved siden af.
Foto: VisitFyn

Bogense: NatureMoves naturlegeplads

Midt i Bogenses skønne natur ligger naturlegepladsen NatureMoves. Ta' børnene med på leg og oplev svævebane, fiskesø, tipier, klatrebane, hængekøjer, jump-track cykelbane, shelter og meget mere

Kom med ud og få en god oplevelse for hele familien!

Adresse: Møllehaven, 5400 Bogense

Læs mereLæs mere "Bogense: NatureMoves naturlegeplads"
Naturlegeplads med træstammer og gynger
Foto: VisitFyn

Faaborg: Naturlegepladsen Troldeland

På naturlegepladsen Troldeland ved Gåsebjergsand er der masser af aktiviteter for børn i alle aldre. I Alfeland kan de 3-6-årige slippe fantasien løs, mens de 6-10-årige inviteres til leg i Troldeland.

Det er også rig mulighed for at bygge huler, ligesom I kan tage brænde med og lave bål på de særligt indrettede bålsteder. Naturlegepladsen rummer desuden et stort "madpakkehus", hvor omkring 50 personer kan spise under tag.

Adresse: Rallebæksgyden, 5600 Faaborg

Læs mereLæs mere "Faaborg: Naturlegepladsen Troldeland"
Stor multipark med børn, der står på løbehjul og leger.
Foto: Andreas Bastiansen

Kerteminde: Munkebo Multipark

Munkebo Multipark byder på streetsport, friluftsoplevelser og et væld af motionsmuligheder. Prøv udsigts-, sanse- og svinggyngerne og de forskellige klatrenet, eller tag en slapper i hængekøjerne. Sæt ungerne i gang med et spil stang-fodbold eller streetbasket , mens du selv snørrer løbeskoene for at tage en runde på den 1,6 km. lange asfaltsti.

Trænger I til en dosis natur, kan I trække stikket ud ved multiparkens bålpladser eller overnatte i en af områdets shelters.

Adresse: Mosevangen 2, 5330 Munkebo

Læs mereLæs mere "Kerteminde: Munkebo Multipark"
Smilende dreng står på rutsjebane med en legeplads i baggrunden.
Foto: Egeskov

Kværndrup: Legeskoven på Egeskov Slot

I Egeskovs legeskov finder du leg og udfordringer for både børn og voksne. Legepladsen består af et stort, grønt parkområde med et væld af legeredskaber og -udstyr fra KOMPAN. Fra den spændende klatring på det højeste klatrenet i hele det danske kongerige til flere timers leg, muliggjort af piratskibet, femgyngerne, spinner bowl, legestrukturerne og Slotslabyrinten. Derudover er alle platforme er designet med høj sikkerhed, der sørger for at børn kan bevæge sig frit, inden for trygge rammer.

Adresse: Egeskov Gade 22, 5772 Kværndrup

Læs mereLæs mere "Kværndrup: Legeskoven på Egeskov Slot"
En rød åben husbåd er lavet om til en legeplads. Den er fyldt op med legende børn og opmærksomme forældre. I baggrunden ses et par almindelige både tøjret til havnen.
Foto: VisitFyn

Langeland: Rasmus Klumps Skib

I Bagenkop havn kan du hoppe ombord på MARY – Rasmus Klumps ”skiv”. Her kan du som Rasmus Klump og hans venner udforske livet i vandet. Du kan fange krabber til den store guldmedalje og se hvis krabbe, der først går planken ud. Husk at medbringe fiskenet og spand!

Skibet kommer i vandet omkring påske og bliver taget op igen sidst i oktober.

Adresse: Bagenkop Havn, 5935 Bagenkop

Læs mereLæs mere "Langeland: Rasmus Klumps Skib"
En lang forhindringsbane af træ snor sig ned midt i billedet. På den er en masse legende børn. Der er græs på begge sider og et stort sort hus i enden.
Foto: VisitFyn

Middelfart: Naturcenter Hindsgavl

Naturlegepladsen og tarzanbanen ved Naturcenter Hindsgavl er stedet, hvor der er plads til leg, spas og hygge. 

På toppen af Naturcenter Hindsgavl har du også udsigt til den storslående natur, som du finder på Hindsgavl Halvøen. Ligeledes er Naturcenter Hindsgavl en god picnicspot med adgang til toiletfaciliteter, madpakkerum med borde-bænkesæt og overdækkede udearealer året rundt. 

Adresse: Galsklintvej 2, 5500 Middelfart

Læs mereLæs mere "Middelfart: Naturcenter Hindsgavl"
Ind mellem træerne i en skov ligger en stor legeplads af træ. Foran står en borde-bænkesæt.
Foto: VisitFyn

Nyborg: Naturlegepladsen på Strandvænget

Det 16 hektar store have- og parkanlæg, der ligger direkte til Storebælt, byder på sanseoplevelser for alle aldersgrupper. Parken har over 4 km handicapvenlige stier og direkte adgang til en børnevenlig strand. Legepladsens redskaber udfordrer til at gå på line, høre lyde, se farver, klatre og kravle - og der er også dyrefolde, hvor I kan se på kaniner, geder, høns og ænder.

Adresse: Strandvænget 1, 5800 Nyborg

Læs mereLæs mere "Nyborg: Naturlegepladsen på Strandvænget"
Danmarks jernbanemuseum børn attraktion
Foto: Ard Jongsma

Odense: Legepladserne på Danmarks Jernbanemuseum

Museet har to legepladser – en inde og en ude.

Udenfor kan man kravle i det 15 meter lange lokomotiv, der indeholder alle de klassiske elementer for et damplokomotiv. Derefter kan de kravle op i vandtårnet og tage rutsjebanen ned igen.

Indenfor er børnebanegården. Simpelthen en banegård i børnestørrelse, som er et garanteret hit for børnene i alderen 3-8 år. De kan lege alt fra lokomotivfører til togpassager – og klæde sig ud med uniform og kasket oveni. Her suser fantasien deruda’.

Adresse: Dannebrogsgade 24, 5000 Odense C

Læs mereLæs mere "Odense: Legepladserne på Danmarks Jernbanemuseum "
Mand med barnevogn går forbi børn, der leger ved vand med store kunstsommerfugle på pinde.
Foto: VisitFyn

Odense: Legepladsen i Munke Mose

I et af Odenses grønne åndehuller Munke Mose finder i en lege-oase med legeredskaber inspireret af de naturlige omgivelser med skræppeblade, træstubbe og fugle. Leg, at du er Tommelise fra H.C. Andersens berømte eventyr og hop fra åkande til åkande eller træk gummistøvlerne på og send siv afsted med strømmen på den lille vandlegeplads. Legepladsen er særligt god til mindre børn.

Adresse: Munke Mose, 5000 Odense C.

Læs mereLæs mere "Odense: Legepladsen i Munke Mose"
I forgrunden er der træer i begge sider og en busk i midten. Bagved kan man se mennesker i badetøj lege i vandet eller sole på stranden. I baggrunden er havet med tre både og en stor bro i horisonten.
Foto: VisitFyn

Svendborg: Christiansminde legeplads

Ved Christiansminde strand finder I den skønneste legeplads. Her kan børnene få luft under vingerne på gyngen eller give den som klatreaber på legestativet. For de mindste tumlinger er der et tog, en flyvemaskine, en spilophøne og en vippe. Legepladsen ligger tæt på både vand og ishus- og til Svendborg by er der kun 15-20 minutters gang.

Adresse: Christiansmindevej, 5700 Svendborg

Læs mereLæs mere "Svendborg: Christiansminde legeplads"
Barn leger på fjeder-legeredskab i sandkasse på legeplads
Foto: Kasper Orthmann Andersen

Ærø: Legepladsen ved Ærøskøbing Marina

På den maritimt inspirerede legeplads ved Ærøskøbing Marina er der plads til sømænd og -damer i alle aldre. Giv den gas på svævebanen, tag en svingetur i rusen eller træn balancen på vippen. 

Og når I bliver trætte ovenpå al den gode leg, er der både siddepladser og grill til fri afbenyttelse. Her kan I nyde aftensmaden med udsigt over marinaen og badehusene på Vester Strand, ligesom I kan se færgen komme ind i Ærøskøbing.

Adresse: Strandvejen 4B, 5970 Ærøskøbing

Læs mereLæs mere "Ærø: Legepladsen ved Ærøskøbing Marina"