Nyheder fra Destination Fyn
Filtrér nyheder
Type
Market

Golfevent i Kerteminde er blevet en bestseller.

2025 blev rekordår: Tyskerne strømmer til Fyn og Øerne som aldrig før. Ikke mindre end 934.051 tyske overnatninger blev det til i 2025. Det er 7% flere end i 2024 – og det højeste antal nogensinde.

Nu flyver fjerboldene endnu højere i Odense: Med en historisk aftale for de kommende fire år rykker Danmarks store badmintonflagskib Denmark Open op blandt verdens allerstørste turneringer.

Når PostNord Danmark Rundt til august triller hen over det ganske land, bliver det endnu engang med en fynsk etape på vejen. Der er lagt op til en naturskøn rute, som tager sit udspring på Langeland, hvor cykling står helt centralt som omdrejningspunkt for flere tiltag her i 2026.

Der er gratis adgang til over 40 sportsgrene i Odense Idrætspark, når den store og ikke mindst brede sportsfestival Sportslørdag afvikles for 16. gang den 17. januar.

Når Håndboldkvinderne til foråret tager hul på forberedelserne frem mod EM 2026, bliver det med sydfynsk opbakning i ryggen.

Med "The Rise and Fall of the Vikings” viser Destination Trekantområdet, Destination Fjordlandet og Destination Fyn hvordan samarbejde på tværs kan skabe stærkere og længerevarende oplevelser for gæsterne. Den sammenhængende vikingerute har allerede fået stor opmærksomhed syd for grænsen.

En ny stor undersøgelse stiller nu skarpt på brugen af AI i en lang række danske turismevirksomheder. Resultaterne viser, at AI er meget udbredt, men virksomhederne skriger på flere kompetencer. På Fyn er hjælpen lige ved hånden bl.a. via projektet Moving Destin(AI)tions.

Til næste år er det 20. gang, der afvikles VICTOR Denmark Open i Odense. Men det er også sidste gang i den nuværende aftale om værtskab, som er indgået med det internationale badmintonforbund BWF. På Fyn har vi dog gjort hoserne særdeles grønne for at sikre fire år mere med verdensklassebadminton i Odense.

Bejlerne til kvindernes håndboldpokal skal spille i Odense de næste tre år. Tophåndbold, som står bag kvindernes Final4, har for første gang indgået en flerårig aftale om værtskabet og ser frem til at skabe de helt perfekte rammer om eventen sammen med Destination Fyn, Odense Kommune og Odense Sport & Event.

En potentialeanalyse fra konsulenthuset Wilke kaster lys over en ofte overset målgruppe, som bl.a. foretrækker at rejse uden for højsæsonen. Ifølge rapporten går turismeerhvervet årligt glip af milliarder i omsætning.

Næste år rykker den internationale golfelite til Kerteminde, når Fyn i august 2026 for første gang lægger græs til DP World Tourens Danish Golf Championship på den eksklusive Great Northern-bane i Kerteminde.

ISARC kommer til Danmark for første gang - midt i Odenses teknologiske vækstcentrum.

Tredje skud i den fynske golfraket klar til affyring: D. 18. august kan Nyborg byde store danske golfstjerner fra DP World Touren indenfor på den smukke bane i Sct. Knuds Golfklub. Det sker som led i den fynske golfsatsning, der kulminerer til næste år i Kerteminde.

Destination Fyn og de fynske golfklubber har sat sig for, at flere golfgæster skal få smag for Fyn og Øerne og de mange fine baner, man kan spille på her.

Turismen er en mere væsentlig bidragsyder til samfundsøkonomien end nogensinde før, og turismens værdi vokser - særligt på Fyn og Øerne. Det viser netop offentliggjorte tal fra VisitDenmark.

Havørred Fyns årlige udsætning af små havørreder på Fyn og Øerne gentages for 35. gang fra d. 7.-10. april, hvor næsten 400.000 såkaldte smolt slippes løs i de fynske vandløb. Det sker som resultat af et kæmpestort frivilligt engagement, og det kommer også til at ske de kommende år.

For andet år i træk går Havfrueprisen til en fynsk attraktion. I år er det Danmarks Forsorgsmuseum i Svendborg, der har modtaget den prestigefyldte pris, som Danske Rejse- og Flyjournalister hvert år uddeler til en turistoplevelse, der viser vejen for fremtidens turisme.

2024 blev det år, hvor flest gæster nogensinde overnattede på Fyn og Øerne. 5,1 millioner overnatninger blev det til i alt.

Fyns største sportsfestivalbyder indenfor - kom og prøv over 40 sportsgrene - det er helt gratis!

Internationalt anerkendt cykelnet på vej: Fyn og Øerne bliver den første landsdel, hvor 3.400 km cykelstrækning nu ser ud til at kunne skiltes efter den særlige knudepunktsmetode, der skal sikre Danmarks position som cykelland og få endnu flere op på cyklen og ud i naturen.

Gyldent efterår i Odense: Oktober blev rekordernes måned i Odense.

Den fynske golfraket får bredere affyringsrampe

Vandrere i det sydfynske kan fremadrettet få sig et velfortjent hvil helt i verdensklasse med 16 nye bænke, der netop er blevet sat op langs Øhavsstien.

Et hattrick af robotkonferencer trækker 1.200 internationale gæster til Odense i denne uge. Byen kommer til at summe af robotter og stemmer fra alverdens sprogstammer. Dermed asfalteres endnu et stykke vej i opfyldelse af Odenses ambition om at blive verdens førende robotby.